Søllested Gymnastikforening blev stiftet i 1902 og kan således i 2022 fejre 120 års jubilæum.
Vi træner i Højrebyhallen i Søllested på Midtlolland. Der er gode forbindelser med tog fra både Nakskov og Maribo.
I Søllested gymnastikforening arbejder vi for breddeidræt. Her er plads til at alle kan være med, uanset erfaring og talent. Vi lægger vægt på det sociale i klubben, men vi ønsker også at både børn og voksne skal få sved på panden under træning. Vi er én af Lollands største gymnastikforeninger med tilbud til både børn og voksne.
Søllested gymnastikforening er oprindelig en "almindelig" gymnastikforening, men idag tilbyder vi også squash, fitness, jumping og spinning og meget mere. Vi har to selvstændige underudvalg, som beskæftiger sig med Fitness og Squash. Læs mere under fanen "Fitness" og "Squash"
Vi er også så heldige, at vi har en fantastisk venneforening, der yder et stort stykke arbejde for at skrabe penge ind til gavn for både børn og voksne i foreningen. Ønsker du at vide mere om denne venneforening, så kontakt da Jimmy Bjørn på tlf. 21340850.
Bestyrelsen:
Formand | Mie Dyrløv Hansen | Tlf. 25127458 |
Næstformand | Tanja Jørgensen | |
Kasserer | Kristian Nørby Nielsen | |
Sekretær | Stine Elgaard Schrøder | |
Bestyrelsesmedlem | Sara Wilken Jul Sørensen | |
Bestyrelsesmedlem | Marie Brinch Rahbæk | |
Bestyrelsesmedlem | Morten Malling Helsted | |
Suppleant | Mathilde Ugleholdt Madsen | |
Suppleant | Marie Paaske Nielsen |
Vi har altid behov for stærke kræfter, der ønsker at bidrage til foreningens arbejde. Enten som afløser i bestyrelsen, da vi snart kommer til at mangle et medlem eller som frivillig træner, hjælpetræner eller bare med en hjælpende hånd til diverse arrangementer. Kontakt os meget gerne, hvis du ønsker at bidrage.