Forårsopvisning 2023

07-03-2023

Opvisningen foregår i Højrebyhallen lørdag d. 18. marts 2023. Opvisningen starter kl. 13:30 med fælles indmarch for alle gymnaster, så kom gerne lidt før starttidspunktet.
Alle gymnaster (der har betalt kontingent for sæsonen) kan deltage i opvisningen, og har gratis adgang.
Entré for forældre, bedsteforældre, venner osv. er 40 kr. for voksne. Børn under 14 år har gratis adgang.
Opvisningen varer hele eftermiddagen. Det er sjovest at lave opvisning, når der er publikum. Vi håber derfor, at du og din familie har lyst til at se hele opvisningen. Alle foreningens dygtige hold skal på gulvet og vise, hvad de har trænet på hele efteråret og vinteren.
Opvisningen slutter med en fælles udmarch for alle gymnaster.
Der er igen i år mulighed for fællesspisning i hallen om aftenen. Der er mulighed for at bestille buffet fra Dannemare forsamlingshus til voksne (160 kr.) og børn (80 kr.)
Drikkevare skal købes i hallen.
Hvis I ønsker at købe mad, skal du tilmelde dig til Stine Schrøder (gerne via sms), Tlf. 23840592. Betaling foregår i forbindelse med tilmelding og kan overføres via mobilepay 878755 eller kontant efter aftale.
Man har også mulighed for at medbringe egen mad til fællesspisning – her skal du huske selv at medbringe service.
Der er ved aften arrangementet tradition for et par hyggelige timer. Børnene leger sammen, og flere af de bløde redskaber står fremme.
Vi håber at se mange gymnaster, samt familie og venner, til en hyggelig eftermiddag og aften d. 18. marts.